Kiropraktik: Hvad er det?

Mange forskellige behandlinger

Du kan hverken være for ung eller for gammel til at gå til kiropraktor. Vi ser dagligt folk i alle aldersgrupper med mange forskellige grunde til at få behandling.

 

Kiropraktik er for alle

Kiropraktisk behandling kan være en hjælp for alle og skal være en tryg oplevelse. Du kan sagtens se en kiropraktor, uden at få “knækket” leddene. Denne behandlingsform er ikke en selvfølge - vi finder en kiropraktorbehandling, der stemmer overens med dine behov og ønsker.

Mange bryder sig ikke om, at det siger “knæk”, og det er heller ikke alle, der kan tåle den form for behandling. Heldigvis er en kiropraktorbehandling meget mere end det. Hvis du lider af nogle bestemte sygdomme eller bare ikke bryder dig om ”knæk-lyden”, undgår vi helt at bruge “manipulationsbehandlig”. Vi har mange andre teknikker i ærmet, og kan sagtens tilbyde dig en god og lindrende oplevelse alligevel.

toa-heftiba-a9pFSC8dTlo-unsplash.jpg
 

Skal det sige knæk hos en kiropraktor?

Vores mange behandlingsteknikker er med til at sikre en effektiv og hurtig proces, for hurtigt at komme problemet til livs. Vi tilbyder bl.a.

  • Manuel behandling (Knæk, stræk, tryk o.l.)

  • Dry needling (muskelakupunktur)

  • Laser

  • Øvelsesvejledning

  • Holdningskorrektion

  • Ergonomisk rådgivning

Det er lige meget om dit problem lige er opstået, eller du har haft symptomerne længe – vi er her for at hjælpe dig, uanset hvor længe det har stået på.

Fra symptomer til behandling

Er du i tvivl, om vi kan hjælpe, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.

 

Vores kiropraktorer er specialister i behandling af hele kroppen

Du får en individuel behandling, der tager udgangspunkt i dine specifikke udfordringer. Vi er ikke kun rygspecialister, men giver dig en behandling, der kan afhjælpe symptomer fra top til tå. Det er lige meget, hvor længe du har haft ondt, og om smerterne er kommet snigende eller opstået akut.

conscious-design-o50fBHPIgc8-unsplash.jpg
 

Kiropraktisk viden

Første besøg hos en kiropraktor

Der er sat ekstra god tid af til første konsultation hos kiropraktoren. For at give den bedste behandling,
er det vigtigt for os at få viden om dit problem og udføre en grundig undersøgelse.

Hvis der vurderes behov for lægefaglig ekspertise, henviser vi dig til din læge. 

Selve behandlingen

En kiropraktorbehandling kan variere meget og tager udgangspunkt i den individuelle patient. Her kan du læse lidt om de behandlingsformer, som vi udfører.

Ledmanipulation er nok det, kiropraktorer er mest kendt for. Der udføres en hurtig bevægelse af leddet i en bestemt retning, og det kan sige en ”knæklyd”. Lyden opstår, fordi der frigives et vakuum, og det er naturligvis ikke farligt.

Bløddelsbehandling omfatter behandling af muskler, sener, ligamenter, fascier og arvæv. Vi anvender ofte triggerpunktsbehandling, stræk, laserbehandling og muskelakupunktur.

Hjemmeøvelser og rådgivning om holdning, arbejdsstillinger, løbestil og meget andet er også en del af en kiropraktisk behandling. Problemer opstår ofte, fordi du gør ting på en bestemt måde i din dagligdag. Hvis der ikke ændres på årsagen til dine symptomer, vil de ofte vende tilbage igen over tid. Mange gange er det en blanding af flere forskellige faktorer, der giver problemer, og det kan være svært at sige præcist, hvad der er årsag til et problem.

Billeddiagnostik

Ofte kan der være tvivl om forskellene på fysioterapeuter og kiropraktorer. En af dem er, at en kiropraktor er uddannet i at tage røntgenbilleder, og stille diagnoser bl.a. ud fra billeder. Desuden har man som kiropraktor henvisningsret til udredning i det offentlige, så det ikke behøver gå gennem lægen.

Røntgen

Hos Kiropraktisk Klinik Assens har vi vores eget røntgenanlæg. Før i tiden var det meget normalt, at man fik taget et røntgenbillede som det første, når man kom til kiropraktor. Selv om det er en meget lille stråledosis, man får ved røntgenstråling, er det ikke længere noget, man gør, uden der er en god grund til det. Det kan f.eks. være ved mistanke om mere alvorlige problematikker som brud eller hoftedysplasi.

Læs mere om stråledosis her.

Andre billedtyper

Som nævnt, har vi også mulighed for at henvise til anden billeddiagnostisk udredning. Det gælder ultralyd, CT- og MR-scanning.

Har du været igennem undersøgelser tidligere, kan vi med dit samtykke indhente både billeder og beskrivelser fra andre kiropraktorer og fra sygehusene.

Til lægerne

Alle lægesystemer indeholder henvisningstyper til kiropraktor. Henvisningen formidles via RefHost eller sendes til vores lokationsnummer: 5790002406720

Vi arbejder tæt sammen med de praktiserende læger, og sender ved samtykke altid en epikrise på de patienter, som henvises til os.

Der sendes altid epikriser på patienter i pakkeforløb, også selv om patienten ikke har været ved lægen først. Vi henviser ofte til lægen i forbindelse med optimering af smertestillende, men ellers forsøger vi at aflaste lægerne ved at være tovholder på forløbet. Undervejs har vi mulighed for at henvise til MR-scanning og til Middelfart Rygcenter.

Kvalitetssikring

Alle vores kiropraktorer er autoriserede hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Når man arbejder som kiropraktor i Danmark, bliver der holdt øje med, at man efteruddanner sig. Hos Kiropraktisk Klinik Assens følger vi med i den nyeste udvikling via kurser, road shows, årsmøder, generalforsamlinger, fyraftensmøder, kurser og hvad der eller byder sig. Ofte er vi ikke alle afsted, men sørger for at lære vores kollegaer, om nye tiltag og nyeste viden.

Røntgen

Vi har en aftale KirPACS, som opbevarer vores billeder sikkert i en database. Desuden har vi tilknyttet en røntgenfysiker, som hjælper med at sørge for, vores anlæg overholder gældende lovkrav.

Du kan læse om doser ved de forskellige røntgenoptagelser her.

Evidens

Evidens er meget oppe i tiden, og der forskes som aldrig før. Kiropraktorer er blandt de mest forskningsaktive inden for sundhedsområdet.