Kvalitetssikring
Alle kiropraktorer aflægger som lægerne løfte om at gøre alt for patienternes bedste. Kiropraktorerne hos Kiropraktisk Klinik Assens er autoriserede hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Akkreditering
Som en del af kvalitetssikringen af det danske sundhedsvæsen stilles der fra 2018 krav om, at alle kiropraktiske klinikker skal akkrediteres. Det betyder, at både kiropraktorer og andet ansat personale skal leve op til fastsatte krav om bl.a. hygiejne, datasikkerhed og meget andet.
Når man arbejder som kiropraktor in Danmark, bliver der også holdt øje med, at man løbende efteruddannes.
Tilfredshedsundersøgelse
Hvert andet år omkring juletid laver vi en tilfredshedsundersøgelse i klinikken. Vi har også en ris og ros-kasse i klinikken, som vi meget gerne modtager kritik i året rundt.
Er du utilfreds?
Vi gør vores bedste for at hjælpe vores patienter til at få det bedre. Føler du dig dårligt eller forkert behandlet, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi vil allerhelst have, at du fortæller os, hvad du er utilfreds med, så vi kan få mulighed for at rette op på det, og forhåbentlig undgå, at andre skal få samme oplevelse.
Indberet klage
Alle patienter og pårørende kan indberette en klage, hvis noget er gået galt i sundhedsvæsnet. Sker der mod forventning en utilsigtet hændelse, vil vi også selv indberette denne til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Søg erstatning
Har du fået en behandlingsskade, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen.
Offentlig datasikkerhedspolitik for Kiropraktisk Klinik Assens
Hos Kiropraktisk Klinik Assens behandler vi patienter med smerter og symptomer fra bevægeapparatet.
Indsamling: I forbindelse med behandling på klinikken er det nødvendigt for din behandler at indsamle oplysninger om dig. Både almindelige personoplysninger og personfølsomme oplysninger. Vi indsamler kun nødvendig information, som er relevant for dit behandlingsforløb.
Samtykke: Hvis du giver samtykke til det, kan vi indsamle oplysninger fra andre, samt sende dine oplysninger videre til andre.
Indsigt: Du har altid mulighed for indsigt i dine oplysninger.
Sletning: I henhold til persondataforordningen har du ret til sletning. Vi gør i denne forbindelse opmærksom på, at vi ifølge Sundhedsloven har 10 års opbevaringspligt af dine data fra sidste henvendelse til klinikken.
Opbevaring: Vi opbevarer dine data krypteret og forsvarligt efter persondataforordningens forskrifter. Virksomheden opbevarer ikke data uden for Europa.
Fortrolighed: Vi sikrer fortrolighed ved vores personalepolitik. Vi gør meget ud af diskretion på klinikken og i vores dagligdag.
