
Kiropraktik til alle aldre
Er du på udkig efter en kiropraktor på Fyn, kan vi tilbyde en god og personlig service med høje standarder. Hos Kiropraktisk Klinik Assens kan alle komme til, også uden henvisning.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Vi tilbyder grundig og professionel behandling af hele kroppen og hjælper dig videre fra diverse symptomer lige fra rygsmerter til hovedpine. Vi benytter os af mange forskellige behandlingsformer, bl.a. manipulationsbehandling, manuel behandling af muskler og bindevæv samt nålebehandling.
Vores kiropraktorer er erfarne og autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed. De har alle 6 års uddannelse og kan tilbyde behandling af alle aldersgrupper, også babyer og børn.
En erfaren kiropraktor på Vestfyn
Hos Kiropraktisk Klinik Assens arbejder vi ud fra, at hele kroppen hænger sammen. Vi arbejder meget tværfagligt, og ser på helheden.
Symptomer som spændinger og smerter opstår ofte, når der er ubalance i kroppen. Det kan f.eks. skyldes overbelastning, men der kan også være mange andre årsager til generne.
Alle kan få brug for en kiropraktor på et tidspunkt i deres liv. Vores fokus er selvfølgelig at behandle selve problemet, men også at finde frem til hvorfor det er opstået. Derved kan vi forebygge at det vender tilbage igen.
Et trygt forløb med god behandling
Vores kiropraktorer er uddannede til at behandle muskler og led i hele kroppen - ikke kun rygsøjlen!
Der kan være mange grunde til at opsøge en kiropraktor, og er du i tvivl, om vi kan hjælpe med lige netop dit problem, er vi ikke længere væk end et telefonopkald. Vi behandler alt fra diskusprolaps til musearm og tager alle henvendelser alvorligt. Besøg vores klinik på Vestfyn.
Som kiropraktorer har vi aflagt løfte om, at vi vil gøre vores bedste for at hjælpe vores patienter. Det gør vi hver dag vores bedste for at efterleve.


