En kiropraktor til børn

Kiropraktik til børn

Det kan være nødvendigt med kiropraktik til dit barn. Børn skal ikke have ondt. Har dit barn smerter, kan det gå ud over både den motoriske og sociale udvikling. Det er vigtigt, at du reagerer, hvis dit barn klager over eller viser symptomer på smerter, sover dårligt eller er urolig.

Børn er ikke små voksne

Børns skelet er langt fra forbenet helt, og børn er derfor meget mere “bløde” end voksne. Det er derfor ikke unormalt at gå til kiropraktor. Nogle af ryggens led ser anderledes ud, og bevægeligheden i f.eks. nakken er meget forskellig fra voksne. Børns hovedstørrelse er næsten 90 % voksenstørrelse, mens nakken kun er tæt på 75 %. Derfor kommer nakken hurtigt på overarbejde, hvis hovedet hænger frem over en iPad i flere timer.

kira-auf-der-heide-_Zd6COnH5E8-unsplash.jpg
 

Kiropraktor til børn på Fyn

Vi giver gode råd

  • Skab gode vaner

    Husk, hvem dine børn lærer af. Sunde kostvaner og motion er dit ansvar - ikke dit barns!

  • Gentag gentag gentag

    Børn elsker gentagelser, fordi det er sådan de lærer bedst.

  • Mindsk skærmtiden

    Lad ikke dit barn bruge for meget tid med mobil, tablet og PC.

  • Hav en holdning til dit barns holdning

    Vær både opmærksom på, hvordan dit barn sidder og står. Det er vigtigt for koordination, at barnet har en stærk kerne.

  • Vær opmærksom på, at barnet skifter stilling

    Det kan f.eks. være en god idé at ligge på maven og se fjernsyn eller sidde op ad væggen med tablet’en.

  • Kom ud i naturen!

    Frisk luft og motion er sundt for både børn og voksne

  • Vær opmærksom på dit barns syn

    Problemer med synet kan give både motoriske udfordringer, læsevanskeligheder og hovedpine.

Kiropraktik til babyer og spædbørn

 

Babyer og børn kræver to forskellige behandlinger hos kiropraktor. Vil du gerne vide mere om kiropraktik til spædbørn, så læs mere her.

Børnekiropraktor: Vi giver dit barn en god oplevelse

 

Symptomer

Kiropraktik til dit barn kan afhjælpe alt fra hyperaktivtet til søvnproblemer og hovedpine. Symptomerne kan bunde i mange forskellige ting. Det kan f.eks. skyldes, at barnet falder meget, når det begynder at gå, har vokseværk eller medfødte fejlstillinger. I dag bruger de fleste børn og unge meget tid foran computer, telefon eller tablet, og det kan give udfordringer, som kan være vigtige at komme til livs. Jo tidligere i forløbet, der bliver taget hånd om problemet, desto lettere er det at rette op på.

Vi behandler alle børn, undtagen dem, der har feber.

Undersøgelse

Vi ved godt, det kan være en udfordring at gå til kiropraktor med børn. Alt efter alder, forsøger vi at lege os gennem undersøgelsen. Det er ikke alle, der er lige samarbejdsvillige, så det kan være en god idé at filme barnet hjemmefra, hvis der f.eks. har motoriske udfordringer.

Er der noget, der skal diskuteres uden barnets tilstedeværelse, kan det være en god idé at ringe og få en snak inden første konsultation.

Som en del af undersøgelsen vurderes barnets udvikling, fin- og grovmotorik, evt. hypermobilitet, benlængdeforskel osv.

Behandling af børn

Børn reagerer ofte hurtigt og godt på kiropraktorbehandling. Ligesom med babyer er det ikke som at behandle “små voksne”. Når du går til kiropraktor med babyer og børn, anvendes andre og mere blide behandlingsteknikker, afhængigt af barnets alder og størrelse. Vi udfører naturligvis aldrig behandling uden først at forberede både barn og forældre på, hvad der skal ske. Hvis ikke barnet er indstillet på en bestemt metode, finder vi en anden måde at behandle på. De små børn får ofte behandling, mens de sidder hos far eller mor. De lidt større plejer at være gode til at slappe af under behandlingen.

Kiropraktisk behandling af børn under 15 år kræver tilstedeværelse af forælder/værge. Unge over 15 må gerne komme alene og kan selv tage stilling til, om de ønsker behandling. Inden behandlingen gives der samtykke til, at forældre orienteres om behandlingsforløbet.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl, om vi kan hjælpe med kiropraktik til dit barn.