Pakkeforløb for diskusprolaps
Få et forløb hos kiropraktor
Det er vigtigt at søge behandling med det samme, når der er mistanke om en diskusprolaps. Dette kan være afgørende for optimal behandling og kan sikre en kortere behandlingsperiode. Dog kan behandling ikke undgås, og der findes derfor tilskud til et pakkeforløb.
Du kan godt komme dig efter en diskusprolaps
Langt de fleste kan komme sig efter en diskusprolaps med den rette behandling og undgå operation, men det afhænger af, hvornår man opsøger professionel behandling. Det er vigtigt, at du ikke går for længe med det og tager kontakt til en læge, hvis du har mistanke om en diskusprolaps.
Et pakkeforløb tilpasset dig
Du kan være i pakkeforløb i op til et halvt år. Det kræver dog, at du som minimum kommer til tjek efter 2, 4 og 8 uger. Ellers ryger du ud af forløbet og får ikke længere tilskud.
Der findes et lignende pakkeforløb for dig, der har forsnævring af rygmarvskanalen.
Døjer du med smerter i ryggen?
Rygsmerter betyder selvfølgelig ikke en diskusprolaps. Døjer du med tilbagevendende eller kroniske rygsmerter, er det vigtigt at blive tilset af eksperter.
Behandling og tilskud
Tilskud fra den offentlige sygesikring
Med et pakkeforløb for en diskusprolaps giver den offentlige sygesikring tilskud til patienter, så de kan behandles over en længerevarende periode. Dette giver din kiropraktor mulighed for at følge dig gennem forløbet og give dig den bedste behandling.
Diskusprolaps er i første omgang en klinisk diagnose. Det betyder, at det er klinikeren – i dette tilfælde kiropraktoren – der stiller diagnosen uden MR-scanning. Ved mistanke om prolaps, kommer du i et pakkeforløb, hvor kiropraktoren holder øje med symptomudviklingen, giver gode råd og vejleder dig gennem forløbet. Hvor det normalt er lægen, der er tovholder, er det her kiropraktoren, der står for at informere lægen, henvise til scanning, hvis det bliver nødvendigt osv.
Diskusprolaps i lænden:
http://www.kiropraktorguide.dk/diskusprolaps
Diskusprolaps i lænden er almindeligt og rammer mange forskellige mennesker. Lændesmerter er generelt et almindeligt problem hos den danske befolkning, men skal adskilles fra en reel diskusprolaps. De irriterede nerver i lænden kan være grundet en bule i den brusk, der sidder mellem to ryghvirvler eller. Nerverne går ud i benet, og der kan opstå smerter og nedsat funktion i benet, når man har en diskusprolaps.
Diskusprolaps i nakken:
http://www.kiropraktorguide.dk/nakke
Diskusprolaps i nakken er irritation af nerver, der går ud i armen. Her kan der være tale om en udbuling i brusken mellem to hvirvler i nakken eller forsnævring omkring nakkeled – også kaldet foraminal stenose. Da nerverne forbindes med armen, kan symptomer være smerter og nedsat funktion i både arm og skulder.
Spinal stenose:
http://www.kiropraktorguide.dk/stenose
Spinal stenose ses med aldersforandringer i lænderyggen, hvor der opstår mindre plads i rygmarvskanalen. Det kaldes også rygmarvsforsnævring og betyder at de nerver, som går ned til benene har for lidt plads, hvilket i sidste ende påvirker ryggen i form af smerter samt følingen i benene, både når man går og står.